Startside                         Fri proces

[Under konstruktion]

Startside
Vil du vide mere?

Hvem kan få fri proces??

 

Der er to betingelser i retsplejeloven der skal være opfyldt for at der kan blive bevilliget fri proces.

bulletDu skal have en rimelig grund til at føre retssag, og det er statsamtet på det sted, hvor sagen skal anlægges, som behandler sager om fri proces, og som skal foretage vurderingen heraf. Der gives ikke fri proces i straffesager.
bulletDu skal opfylde de økonomiske betingelser for at få friproces.


I sager om separation eller skilsmisse vil statsamterne næsten altid give fri proces til sagsøgeren, forudsat at de økonomiske betingelser er opfyldt.

Det er uden betydning, om du er sagsøger eller sagsøgt.

De økonomiske betingelser:

Beløbsgrænserne bliver reguleret hvert år.

I 2003 tages der udgangspunkt i tallene på din årsopgørelse for 2001, og er du enlig, kan du få retshjælp og fri proces, hvis din personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv kapitalindkomst, incl. eventuel aktieindkomst, er 224.000 kr. eller derunder.

Lever du i samlivsforhold eller er du gift, beregnes beløbsgrænsen på grundlag af din og din samlevers eller ægtefælles samlede indkomst i 2001. Du kan kun få retshjælp og fri proces, hvis jeres samlede personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv kapitalindkomst, incl. eventuel aktieindkomst, ligger på 284.000 kr. eller derunder.


I ægteskabssager og forældremyndighedssager skal din samlevers eller ægtefælles indkomst som en speciel undtagelse ikke tælles med.

Til de nævnte tal skal lægges et børnetillæg på 39.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos dig eller i overvejende grad forsørges af dig. Du kan ikke beregne børnetillæg, hvis du betaler fradragsberettigede børnebidrag til barnet eller børnene.

Vi hjælper dig med at ansøge om friproces.

Til dette skal vi bruge en kopi af din egen og eventuelle samlever/ægtefælles årsopgøelse for 2001 og 2002.

Får du afslag på fri proces, kan du klage over statsamtets afgørelse til Civilretsdirektoratet.

 

Send e-mail til jcm@advokathca.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.